Regnbue-Lampeskærm

Indsendt af HUSQVARNA VIKING®
Smid ikke den gamle, kedelige lampeskærm ud, men giv den et nyt, farvestrålende betræk. Så nemt er det at skabe nyt liv i boligen. Med stofstrimler går det nemt at sy betrækket.

Du skal bruge:
  • HUSQVARNA VIKING® JADE™ 20 symaskine
  • Stofstrimler, der passer i farver til dit øvrige interiør. Bredden på strimlerne må gerne variere.
  • Hvidt bomuldslærred til brede strimler og foer i lampeskærmen.
  • Strygbart stabiliseringsmateriale ref="/Accessories/INSPIRA®-Fusible-No-Show”-Mesh-Cut-A-Way-Stabilize">INSPIRA® Fusible No Show Mesh, #620111896)
  • Sytråd
  • Cylinderformet lampeskærm
  • Velcro

Mål
Mål din lampeskærm omhyggeligt. Du skal bruge højden og længden (dvs. omkredsen) på skærmen. Vores lampeskærm har en diameter på 32cm og dermed en omkres på ca. 100cm.

Sådan klipper og syr du
1. Vores lampeskærm består af to ens farveblokke (syet som én blok og delt i to) og tre hvide blokke. (Se illustration nedenfor).



Klip strimlerne to gange skærmens højde og tilføj 10cm sømrum (vores strimler var 58cm).

2. Vi har varierende bredder på vores strimler (fra 3-5cm) (se illustration nedenfor). Sømrum er ikke inkluderet i bredden på strimlerne, så husk at tilføje ønsket sømrum. Vi har tilføjet 6mm sømrum til vores strimler.



3. Brug anbefalingerne fra din Syguide på JADE™ 20 symaskinen. Vælg ligesøm og vævet medium stof. Læg strimlerne ret mod ret og sy dem sammen med det valgte sømrum (her 6mm). Pres sømrummet åbent efterhånden som du syr.




4. Når du har syet strimlerne sammen, del stykket på midten til to lige store stykker. Vores stykker måler 29 x 35cm. 



Sådan samler du ydersiden af lampeskærmen
5. Stykkerne syet af kulørte strimler er samlet med 3 stykker i neutral farve (hvid). Bredden af disse stykker afhænger af din lampeskærms omkreds.

Den totale længde på stofstykket skal svare til omkredsen på lampeskærmen, i dette tilfælde 100cm + ca. 3 cm (til overlap og til at fæstne betrækket med).

Vores midterstykke på skærmen måler 19,5cm og de to sidestykker måler 10cm.



6. Placér stykkerne ret mod ret og dem sammen med ønsket sømrum. Pres sømrummet mod den mørkeste farve. Det færdige stykke måler her ca. 29 x 105cm.



Færdiggør Lampeskærmen
7. Klip et stykke stof til indersiden af lampeskærmen, samme højde og længde som lampeskærmen. Vores stykke måler 24 x 103cm. Klip et stykke kraftigt strygbart stabiliseringsmateriale i samme mål.

Pres stabiliseringsmaterialet til foerstoffet.




8. Læg yderstoffet med retten ned foran dig. Centrer foerstoffet ovenpå med retten op. Fold og pres de korte sider på yderstoffet mod foersiden.



9. Fold yderstoffet to gange ind over foerstoffet. Brug tekstillim til at holde stoffet på plads eller sy en stikning, hvis du ønsker en synlig søm på retten.



10. Når limen er tør, sy et stykke velcro på hver kort side af stoffet, så stoffet kan fastgøres omkring lampeskærmen.



Montér dit nye betræk til lampeskærmen på stativet.



 

Gemt Under:
Kommentarer
Der er ingen kommentarer